En lille skov ved skolen - Angela

Angela havde klædt sig varmt på og var gået en tur ud i skoven. Skolen havde både været som hun havde håbet og mindre som hun havde håbet. Hun var ikke rigtigt kommet ud af det med nogle af sine værelseskammerater. Ikke at hun kom direkte dårligt ud af det med Kayle og Morgana, de havde bare mindre tilfælles og kunne ikke opholde sig længe i samme lokale uden at skændes med hinanden. Moira var... udfordringen. Det gik hende alt for meget på at Moira ikke brød sig om hende... for det første føltes det uretfærdigt. Angela havde ikke gjort hende noget, men Moira virkede samtidig som om hun havde lidt imod alle... og at Angela ikke var speciel i Moiras øjne var næppe noget man kunne klage over. Men det gik hende på. Det var det største problem. Hun havde lyst til at være mere værd i Moiras øjne... den anden kvinde var interessant at snakke med, også når de var uenige. Hvilket de jo var mest. Moira var... passioneret og kold på en gang, en underlig blanding, lidt mystisk... det var lokkende. Og så hjalp det jo ikke at hun så godt ud... ikke at Angela tænkte på Moira på den måde. Kvinden så hende ikke som en ven, tanken om andet... og det ville Angela i øvrigt heller ikke!... hrm. Hun havde bare bemærket det. Som hun havde bemærket at Moira havde en pæn håndskrift. Bare en simpel observation. Intet andet.

Moira var for nogle måneder siden gået i gang med et eksperiment. Det havde i det store og hele været en succes, men der var stadig visse småting hun skulle have styr på. Derfor var hun taget ud i skoven, så hun kunne træne det, hvilket også var gået godt, indtil hun groft havde fejlbedømt afstanden til et tre. Nu lå hun på jorden med hænderne holdt over sin blødende næse.

Angela blinkede med øjnene da en skikkelse på jorden rev hende ud af hende tanker. "Hey! Er du ok?" Råbte hun imens hun løb med hastige skridt imod skikkelsen der lignede de var kommet til skade!

Moira havde troet dagen ikke kunne blive værre ... men så hørte hun stemmen. Nu ville den smukke og talentfulde Angela se hendes ydmygelse

Angela gispede chokeret "Moira!" Hun var hurtigt over ved hende på knæ, der var så meget blod! "Lig stille, hvad er der sket?" Spurgte hun bekymret imens hun prøvede at få set på skaderne.

Moira derimod prøvede at holde sin næse dækket, ".. ik oget"

Angela åbnede sin taske og fandt noget frem at pleje såret med. "Lad mig se, der er meget blod" mumlede hun bekymret.

Moira dækkede næsen ... Det var pinligt, "har .. det .. fint"

"Du har det ikke fint" sagde Angela strengt og prøvede lidt nænsomt at komme til "Jeg tror den er brækket" mumlede hun bekymret

Moira så op på hende med smalle øjne, "... har det fint"

Angela så ned på den trodsige kvinde med et strengt blik der ikke tålte modsigelse "Den er brækket, vi må have dig tilbage til skolen" sagde hun

Moira så undvigende til siden, "... fint" mumlede hun

"Her" Angela rakte hende en klud hun kunne holde mod næsen, imens hun lagde en arm om hende og trak hende på benene

Moira holdt kluden mod næsen, ".. ka godt gå selv"

Angela holdt en arm om livet på hende fik Moiras arm om sin skulder "Vi må også se om du har fået en hjernerystelse.."

Moira fnøs ... eller prøvede .. og ømmede dig, ".. Det har jeg ikke"

"Det ved du ikke" sagde hun alvorligt og gik af sted..

Moira kom lidt ufrivilligt med, ".. jeg gør"

Angela sukkede "Vi tager ingen chancer."

Moira lavede en utilfreds lyd og ømmede dig igen

Angela så bekymret mod hende "vi er der snart" lovede hun og nussede hende blidt i siden og fortsatte frem!

Moira rynkede brynene og rødmede svagt, hvilket heldigvis ikke kunne ses for blodet og kluden, "... tilbage til skoven"

"Hvad? Nej vi er snart ved skolen" sagde Angela og skolen kom til syne i det fjerne!

Moira lavede en utilfreds lyd, "... var ikke færdig"

"Ikke færdig med hvad?" Spurgte hun forvirret over hvad Moira ville fortsætte med i den tilstand