... Jeg er ikke syg! - Amélie

Lena lå og lyttede, det lød som en historie sang! ... hun åbnede det ene øje lidt på klem, så hun ikke risikerede at falde i søvn .. og så sang Amélie lige pludselig fransk! Lena rødmede og smilte svagt .. det lød super smukt sunget

"The man was so scared he could only run away
He ran to the town and then said:"

Amélie gjorde sin stemme lidt mørkere

"I just saw a lady with the longest dark hair
And I think she's a living dead!"

Lena rynkede brynene lidt, var pigen en vampyr? Det var alligevel lidt cool

"The people, so scared, took their guns and their swords
They ran to the tower and then
They saw the pale lady and felt a great fear
When they heard how she said it again:"

igen gjorde Amélie stemmen lidt lysere

""Moi je m'appelle mademoiselle Noir
Et comme vous pouvez le voir
Je ne souris, ni ris, ni vis."
Et c'est tout ce qu'elle a dit"

Amélie skævede imod Lena.... som lå og smugkiggede.. hun hævede et øjenbryn, men stoppede ikke

"The people, they knew what this all was about:
She was clearly a demon from hell
They decided to set her long hair on fire
In the end it would burn her as well"

Lena lyttede spændt med og var blevet nødt til at åbne øjet mere for ikke at falde i søvn ... så så Amélie på hende .. og Lena rødmede og lukkede øjnene ........ og rynkede brynene, da historien pludselig begyndte at blive trist

Amélies stemme blev sørgmodig..

"But the lady was no demon she was a lonely soul
Just like in that book they once read
Still waiting for her prince while her hair was on fire
The one last time she said:"

Langsommere end hun havde synget før, og lidt mere.... sad, sang hun

"Moi je m'appelle mademoiselle
Noir Et comme vous pouvez le voir
Je ne souris, ni ris, ni vis."
Et c'est tout ce qu'elle a dit..."

Lena rynkede brynene mere .. det var jo en trist historie .... stakkels kvinde

Sangen var slut. Amélie så lidt på Lena.

Lena lå og så lidt trist ud ....

Amélie pokede hende på næsen..

Lena pbnede overraskede øjnene, ".. oi luv?"

"Oi" svarede Amélie og så hende lidt an

Lena rødmede, ".. hvorfor gjorde du det?"

"Du så helt trist ud" informerede hun

Lena blinkede overraskede, "Oh .. altså, det var en lidt trist historie"

"Ah ja, it is" gav hun ret

Lena nikkede, "Yeah .. men smukt sunget!" sagde hun hurtigt

Amélie smilede kort "hm,merci"

Lena rødmede, "Uhm .. hvad betød det franske? Det lød godt"

Amélie tænkte kort "det betyder: Jeg, mit navn er Frøken Sort. Og som du ser hverken smiler, griner eller lever jeg. Og det er alt hun sagde." oversatte hun

Lena blinkede lidt, "Huh .. hvorfor sagde hun det?"

"Hun var vel ensom oppe i tårnet hvor hun ventede på sin prins, mistet livslysten" sagde hun tænksomt

Lena rynkede brynene, "... det er mere trist .. hvorfor sad hun bare og ventede?"

"Hvis det er som andre eventyr var hun vel fanget der oppe og kunne ikke komme ned" sagde hun

Lena rynkede brynene, ",,, stakkels kvinde"