Med hjem - Sombra

Sombra nikkede "yeah.. Russia sounds like a cool place, pun intended" hun smilede lidt

Zarya blinkede og kom til at grine lidt, "Hrm, it is" sagde hun tilfredst og nikkede, "Godt"

Sombra smilede lidt... imens alt det arbejde hun havde lavet den sidste uge forsvandt som dug fra solen. Her var Zaryas grin og Zaryas smil.. og Zaryas stemme og nu hjem til Zarya i en uge. She had missed her.

Zarya brummede, "Mine forældre har allerede sagt ja" informerede hun

Sombra nikkede... underligt ved tanken om at skulle møde Zaryas forældre.. "well... guess that's settled then"

Zarya brummede tilfredst og nikkede, "Da" sagde hun

//timeskip!?//

//yeah x'D//

Det havde været en lang tur til Rusland. Først var der flere timers flytur efterfulgt af et par timer i tog og til sidst en time i taxi. Nu var de, endelig, ude foran Zaryas hus. Zarya skævede mod Sombra og tøvede lidt, "Hrm .. jeg beklager turen" sagde hun, ".. men nu er vi fremme"

Sombra strakte sig og så sig nysgerrigt omkring "her er cool" sagde hun og så lidt imponeret på Zaryas hus.. det var et ret fedt hus... hun havde sin taske over skulderen!

Zarya kom til at smile lidt og nikkede, "Da, det er her" sagde hun og begyndte at gå imod huset!

Sombra så rundt på de smukke omgivelser og huset...

Zarya skævede mod hende, så kom hun hen og bankede på døren, før hun fandt sin nøgle frem og låste op

Sombra ventede høfligt bag Zarya og så lidt nysgerrigt på stedet

Zarya fik dørem op og gik ind, "Mama! Papa! My doma!" kaldte Zarya på russisk i det hjun kom ind i huset, "Bare læg dine ting i gangen" sagde hun så til Sombra

Sombra nikkede og lagde tasken fra sig. Hun så nysgerrigt på Zary der bestemt ikke snakkede nok russisk på skolen.

Kort efter at Zarya havde råbt, kom en stor, muskuløs man med blond hår og grønne øjne, ned af trappen og mod dem, "Sashen'ka! Godt at se dig!" buldrede han og omfavnede Zarya, "Din mor kommer ned om lidt, hun er midt i et vigtigt møde" sagde han og lod blikket glide over Zarya, "Holder du din træning ved life? Er lærerne nu kompetente nok?" spurgte han alvorligt. Zarya kom til at smile lidt og nikkede, "Da" sagde hun og trådte lidt til side, så man bedre kunne se Sombra.

"Du må være Sombra, eh?" sagde manden med et stort smil, "Hrm, ja du ser jo ikke ud af meget, men udseendet bedrager måske" sagde han, hverefter han grinte højt og hjerteligt

Sombra kom til at smile lidt, Zaryas far mindede om Zarya. She liked him. "Are you saying my big muscles doesn't impress?" spurgte hun og flexede... sin ikke rigtige armmuskler. With pride!

Zaryas far grinte igen højt og buldrende, "Hun har humor hende her" sagde han og klappede Zarya på ryggen, "Vot pochemu ty upal za neye?" spurgte han fornøjet Zarya, der rødmede og puffede til ham. Han grinte noget mere og rakte Sombra sin hånd!

Sombra smilede lidt stolt da Zaryas far virkede til at kunne lide hende og gav ham hånden!

Zaryas far gav hende et knusede håndtryk! Zarya skar ansigt, "Papa ..."

Sombra blinkede lidt med øjnene og gjorde sit for ikke sådan..at vise det gjorde ondt... det fejlede lidt... hun prøvede at trykke tilbage, men det var jo ikke som bjørnens håndtryg.....

Zaryas far slap hendes hånd ,ed endnu et højt grin, "Hah! Godt håndtryk!" roste han tilfredst og klappede Sombra hprdt på ryggen, "I må også være sultne!"

Zarya sukkede tungt, ".. jeg undskylder på papas vegne .. sådan er han overfor alle"

Sombra måtte lige støtte sig for at holde balancen og kom til at grine lidt "ah you're just saying that" hun smilede skævt op til Zarya... og bevægede diskret sine fingre med håb om at få følelsen tilbage.

Zaryas far grinte tilfredst og begyndte at gå, "Kom med kom med, I kan ikke bare stå der og maden venter!"

Zarya sukkede svagt, "I am really sorry"

Sombra smilede lidt og fulgte med "så det er din far?" spurgte hun lavmeldt og nysgerrigt, godt nok ikke i tvivl, han havde Zaryas øjne. Well. Omvendt.