Ferie - Angela

Angela tog sin kuffert og fulgte hurtigt efter!

De var ikke kommet mange skridt ind i gangen, før en høj mand med rødt hår og en lidt lavere, blond kvinde ud og gik dem i møde, "Moira!" udbrød manden, "Og du må være Angela, vi har hørt så meget om dig", "Ja, vi troede jo aldrig denne dag ville komme" fortsatte kvinden

Angela blinkede overrasket med øjnene, hvilken dag? Hun smilede dog hurtigt varmt til dem og nikkede "ja det er mig, hyggeligt at møde jer" sagde hun

Moira rødmede og så forfærdet på sine forældre, "Mor, nej". Men Moiras forældre hørte ikke efter, mens hendes far var over og omfavne Moira, var hendes mor over og omfavne Angela, "Åh, vi har da også læst så meget om dig! Det er så skønt Moira endelig har fundet nogen hun kan tale med"

Angela blinkede med øjnene og krammede forsigtigt med. Hun smilede lidt "nej, der er ikke så mange der kan tale med på genetics i vores alder.." gav hun ret

Moiras far havde sluppet hende og grinte lidt, "Nej, Moira er en usædvanlig klog pige" sagde han tilfredst og Moira rødmede lidt.

Moiras mor kom til at smile lidt, "Ah ja, men vi praler nu ikke" .. Moira rullede med øjnene, ""Vi er i hvert fald glade for at møde dig, kære"

Angela smilede og nikkede "fornøjelsen er på min side" forsikrede hun

Moira var nu ikke så sikre, ".. kan I ikke prøve at opføre jer normalt" bad hun... omtrent samtidig med at hendes far gik over og gav Angela et kram, "Ja, det er ikke hver dag man møder sin fremtidige svigerdatter"

Angela blinkede med øjnene og rødmede overrasket "h-huh?"

Moira rødmede, "Far!" udbrød hun, "Jeg har sagt vi kun er venner"

"Ja ja, skat" sagde hendes mor, "Men .. ja" hende og faderen udvekslede blikke, "Ja, vi er i hvert fald glade for at møde dig"

Angela rødmede overrasket og så på forældrene og skævede imod Moira? Hvad havde Moira sagt????

Moiras far grinte lidt af Moira og smilte til Angela, "Ja, hun er lidt genert, det kommer med geniet" sagde han og klappede Moira på hovedet .. Moira rødmede mere og så frustreret på dem, "Vi er venner og værelseskammerater" sagde hun bestemt

Hendes mor smilte varmt, "Ja ja da .. I må være sultne, vi har mad i køkkenet"

Angela rødmede stadig og smilede tøvende. . . Moiras forældre troede de datede..

Moira sendte Angela et undskyldende blik, ".. det er jeg virkelig ked af" mumlede hub, før de blev hyrdet ud i køkkenet

Angela smilede forsikrende til Moira "it's fine" lovede hun og fulgte med ud i køkkenet

Moira så ret tvivlende ud, "... jeg er virkelig ked af det .. jeg har ikke så tit venner hjemme .." sukkede hun .. ude i køkkenet lugtede der af får

Angela så lidt på Moira.. hvilket både fik hende til at føle sig speciel og lidt.. trist på Moiras vegne. Hun tog en dyb indånding "her dufter godt"

Moira sukkede og rynkede brynene, "... skal vi have få?"

Moiras mor sukkede af hende, "Hvad er der nu i vejen med får? Du har da altid været så glad for får, er det ikke rigtig skat?"

"Jo" medgav hendes far og var ovre og røre rundt i en gryde, "I kan bare tage plads piger"

Angela så spørgende på Moira.. og holdt lidt øje med hvor hun satte sig..

Moira sukkede tungt, "... det er bare så .. bondsk" sukkede hun og satte sig på en stol ved spisebordet.

Moiras mor rystede lidt på hovedet, "Der er ikke noget galt med får, er det ikke rigtig skat? Du kan bare tage plads kære" sagde hun til Angela

Moiras far hældte noget gryderet op i en stor skål og nikkede, "Nej det er der ikke"

Angela smilede og takkede moren... og satte sig forsigtigt ved siden af Moira. Hun så på Moira og smilede lidt... hun virkede slet ikke glad for det gammeldags.

Moira sukkede tungt, "Jeg beklager .. havde jeg vidst de var sådan, havde jeg skånet dig" sagde hun, højt nok til forældrene kunne høre det e.e

Moiras far ignorerede det og satte en stor skål med gryderet på bordet

Moiras mor kom over og satte tallerkner

Angela smilede op til Moiras mor og så på Moira "gryderet lyder godt" sagde hun

Moira sukkede svagt af hende, men smilte lidt, "Heldigvis for jer, er Angela utroligt sød" sagde hun e.e

Moiras forældre vekslede blikke, mens faderen hentede kartofler, "Er hun det, skat?"

Angela rødmede svagt.. både af Moiras ord og forældrenes blikke. Hun følte sig underligt varm og ... glad ved tanken om at forældrene virkede så glade ved tanken.